Service Course er et cykelhus med fokus på cykelreparationer og cykelsalg. Vi er ikke bare en cykelhandler, men et anderledes cykelhus. I vores cykelhus præsenterer vi de nyeste cykler inden for landevej, gravel, cross og mountainbikes – specielt fra TREK, Colnago, Eddy Merckx og Giant.
Med 35 års erfaring som cykelmekaniker, designer og producent af en af de første indendørs cykler i verden samt en baggrund som cykelrytter, har Steen Isaksen ført en drøm ud i livet og skabt et cykelhus for og med cykelentusiaster.
Et anderledes cykelhus – et multihus, hvor alt omkring cykling samles under et tag.
Visionen for Service Course er at være cykelhuset med den højeste kvalitet på cykelreparationer, service, cykelsalg, events og foredrag. Alt sammen aktiviteter præsenteret i hyggelige lokaler, der har fået nyt liv med masser af historiske fotos, vintage cykler, bøger, blade, historiske avis udklip og trøjer med autografer fra topryttere igennem tiden.
Service Course er stedet, hvor cykelentusiaster kan dele deres passion for cykelsport over en kop kaffe.
Hos Service Course ser vi det som vores fornemmeste opgave, at løse vores kunders udfordringer til perfektion. Vi elsker vores arbejde og byder alle varmt velkommen.
Man behøver ikke at have kedeldragt på for at reparerer en cykel – hos Service Course tager vi hvid skjorte og vest på hver morgen, og behandler alle cykler, som var det vores egne.

Steen
Steen er tidligere cykelrytter og var med til at skabe de første indendørs cykler i verden. Han introducerede spinningen i ind- og udland. Steen har arbejdet som cykelmekaniker i mere end 35 år.